En Ren Kommune

Det skal være rart at komme i naturen, så vær med til at holde den ren:
Tag dit affald med hjem og vær med til at samle affald i naturen.


 



           

For privatpersoner, foreninger og landsbyer 


Det Grønne Råd i Mariagerfjord Kommune vil hermed gerne opfordre dig og din forening eller din landsby til at være med til at rydde op i naturen hvert år i april eller ved at arrange en affaldsindsamling i din landsby løbet af året. Eller tilmeld jer DNs årlige affaldsindsamling på www.dn.dk/affald 

Det er simpelt at være med:

Alt, hvad der er brug for, er klare affaldssække, friske folk med handsker på og områder, hvor der trænger til at blive renset for henkastet affald.

Uden mad og drikke, duer helten ikke
Derfor tilbyder Mariagerfjord Kommune alle foreninger, der arrangerer en indsamlingsdag, 300 kr. til forplejning til deltagerne, der samler ind, uanset hvornår på året I samler ind. Henvend jer til Inger Taylor, sekretær i Grønt Råd på Tlf. 97 11 36 12.

                                                                

For skoler
  

Det Grønne Råd i Mariagerfjord Kommune vil gerne opfordre klasser i jeres skole til at være med til at rydde op i naturen.


DNs affaldsindsamling for skoler foregår hvert år i april. Tilmeld jer på www.dn.dk/affald 

 

Det er simpelt at være med:
Alt, hvad der er brug for, er klare affaldssække, friske børn med handsker på og områder, hvor der trænger til at blive renset for henkastet affald.
 

Uden mad og drikke, duer helten ikke
Derfor tilbyder Mariagerfjord Kommune alle klasser, der samler ind 200 kr. til is, sodavand eller hvad I har lyst til - uanset hvornår på året I samler ind. Henvend jer til Inger Taylor, sekretær i Grønt Råd på tlf. 97 11 36 12.













































Affaldsgruppen under Grønt Råd støttede i 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 op om DNs nationale indsamling af affald i naturen. Mange hundrede mennesker i alle aldre har været ud for at samle affald i naturen og gøre Mariagerfjord til en REN kommune. Nogle initiativer var:

Der er opsat og uddelt plakater, postkort og klistermærker med Ren Kommune logoet.

  • Der er lavet et registreringskort med oplysninger om affaldsindsamlinger og antal deltagere, hvor det viser sig, at 1.064 personer har samlet 2.688 kg. affald på strækninger fra Hvilsom til Øster Hurup og fra Arden til Hem.
  • Der er uddelt inspirationskataloger ”lær om affald” til alle skoler og genbrugspladser.
  • Der er uddelt poser til bilaffald fra alle tankstationer, hvor tre unge cykeltalenter fra Hobro Cykelklub stillede op som ambassadører for en ren kommune.
  • Der er fundet tre vindere af affaldsindsamlingen, der hver har vundet 1.000 kr. for at samle mest affald pr. person, nemlig Kridthuset, Vebbestrup Skole og Brøndum lokalsamfund.
  • Affaldsmaterialet har været præsenteret og uddelt på messer og stande i Mariager, Hobro, Stinesminde, Hadsund og København.
  • Desuden er mange af elementerne fra Ren Kommune kampagnen indarbejdet i udkastet til den nye affaldsplan.


Billede indsendt af L. Sørensen

Billeder indsendt af L. Sørensen, Døstrup