Indstil din kandidat til miljøprisen i 2017!

Læs mere om miljøprisen her og kontakt Grønt Råds sekretariat på tlf. 97 11 36 12, e-mail: intay@mariagerfjord.dk for yderligere oplysninger.






Mariager Fjords natur i flot bog støttet af Grønt Råd


Fra kilde til Kattegat er undertitlen til en ny bog, som Mariagerfjord Kommune netop har udgivet om Mariager Fjords natur i samarbejde med Danske kunstnere for natur og miljø.


Siderne er fyldt med fantastiske kunstbilleder med motiver fra naturen ved Mariager Fjord, der er kombineret med korte informative tekster. ’Wow, hvor er den flot!, er typisk den reaktion, som folk kommer med, når de kigger i bogen første gang’, fortæller Kenneth Jensen, naturmedarbejder i Mariagerfjord Kommune. Og så er den tilmed gratis. 
 

Inspiration til at komme i naturen

Med bogen vil Mariagerfjord Kommune gerne skabe opmærksomhed og stolthed omkring de mange forskellige naturområder, der er i området og inspirere flere til at komme ud i naturen. Skildringen af Mariager Fjords natur gennem billeder er en ny måde at formidle naturen på, som gerne skal motivere personer, der endnu ikke kommer i naturen, til at komme derud, men samtidig være til inspiration for naturelskere til at besøge nye steder. 
 

Gratis - takket være tilskudsgivere og samarbejdspartnere

Projektet har kun kunnet gennemføres, fordi der er en række tilskudsgivere og samarbejdspartnere, der har gjort det muligt, fortæller Inger Taylor, miljøvejleder i Mariagerfjord Kommune og sekretær for Grønt Råd. At bogen uddeles gratis er takket være tilskud fra Aage V.  Jensens Fond, FiskeriLAG Midt-Nord, Friluftsrådet, Grønt Råd, Noget for livet og kunstnerne, der har arbejdet uden beregning. 
’Der er før udgivet bøger om Mariager Fjord området, men ikke tidligere om naturen, så det er virkelig en vigtig og værdig sag, som tilskudsgiverne har været med til at støtte’, vurderer Inger Taylor.

Det har været så stor en succes, så der er kun et mindre antal tilbage til uddeling. Forhør dig om et gratis eksemplar af bogen ’Mariager Fjords natur’ på Byrådssekretariatet, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro.



 

Kom med på naturtur med Grønt Råd 

Flere medlemmer fra Grønt Råd holder naturture i 2012. Her er lidt inspiration, hvis du har lyst til en tur i det fri:
 
Låenhusruten er indviet

Gå en tur på Låenhusruten, der rummer store oplevelser og løber gennem noget af det smukkeste landskab og natur ved Mariager Fjord. Ruten går langs fjorden, gennem hede, skov og vild natur, forbi gravhøje og til fantastiske udsigtspunkter over Kielstrup Sø og Mariager Fjord. Det er den første rute, som kommunens grønne råd har fået etableret. Ruten er på ca. 5 km.
Husk: Husk praktisk tøj og fodtøj. Print flyeren med rutebeskrivelse og kort over ruten: 

 

Rute i Ajstrup Bugt-fredningen

Mødested: P-pladsen øst for Ajstrup By
Det naturskønne Ajstrup Bugt har fået en ny rute, ligesom der er lavet en folder for området i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Mariagerfjord Kommune.
Prøv at gå ruten og kig på områdets rige dyre – og planteliv
Husk: Gummistøvler, kikkert og kaffe. 
Se folderen her.